Skyl bladbederne grundigt. Skær stænglerne af og snit dem fint.
Skær bladene i lidt grovere stykker og sæt dem til side.
Steg de fintsnittede stængler i godt med olivenolie og tynde skiver af hvidløg. Lad det stege et par minutter og tilsæt nu balsamico og honning. Lad det koge lidt ind under omrøring.
Tilsæt bladene og masser af grofthakket salvie, og lad det svitse med et par minutter, indtil bladene er faldet sammen, og det hele varmet godt igennem.
Smag til med salt og peber.
Pynt den varme salat med let ristede pinjekerner og skiver af tørrede figner.