For at lave denne opskrift med koteletter, skær da først æbler og rødløg ud i både og kom dem i et ovnfast fad.
Skær dadlerne i små stykker og kom dem i.
Bland olivenolie, æblecidereddike og agavesirup sammen.
Hak salvien groft og kom det i marinaden.
Hæld marinade over æbler og løg, og bland det hele godt rundt, så alt bliver dækket af den gode marinade.
Bag æbler og rødløg i ovnen ved 200 gr. i ca. 30 minutter, indtil æbler og løg er bløde. Rør i det undervejs.
Imens det er i ovnen steges baconen på en tør pande, indtil det er sprødt.
Skær den sprøde bacon i meget små stykker, næsten helt baconkrymmel-agtigt.
Hæld noget af baconfedtet fra panden, men lad noget blive tilbage til at stege koteletterne i.
Steg koteletterne ved høj varme på hver side et par minutter, indtil de er gennemstegte.
Servér svinekoteletterne med de bagte æbler, rødløg og dadler og drys med bacon og ekstra finthakket salvie. Dryp evt. resterende marinade fra æblerne over koteletterne ved servering.