Spidskålslasagne med citron og pancetta er en sjov og anderledes lasagne, der smager fantastisk.
Ret:
Hovedret
Køkken:
dansk, Italiensk
Antal: 4
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
1mellemstort spidskål
Skal af 1 øko citron
1tsktørret timian
lasagneplader
3stk forårsløg(eller 1 alm. løg)
1fedhvidløg
150gr. pancetta skiver(eller bacon)
100gr revet pecorino(eller parmesan)
Bechamelsauce
5dlmælk
2store spsk hvedemel
25gr smør
godt med fintrevet muskatnød
salt
peber
Pynt
1håndfuld let ristede mandler
Frisk basilikum
Sådan gør du
Pancettaskiverne lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ca. 10 min. ved 200 gr., så de er blevet en lille smule sprøde. Derefter køles de af.
Herefter laves bechamelsaucen. Smøret smeltes i en tykbundet gryde og melet tilsættes. Der skal røres godt. Herefter hældes mælken i lidt ad gangen, mens der røres grundigt. Pas på at saucen ikke brænder fast i bunden. Når saucen er tyknet og har fået den rette konsistens tilsættes masser af friskrevet muskatnød, og der smages til med salt og peber. Stil saucen til side og klargør spidskålen.
Spidskålen snittes i fine julienne strimler på et mandolinjern eller skæres fint.
Herefter svitses spidskålen i olivenolie sammen med fintsnittet forårsløg eller løg, hvidløg og 1 tsk tørret timian samt fintrevet skal af 1 citron, og tages af varmen, når spidskålen er faldet lidt sammen. Spidskålen må endelig ikke få for meget, men skal stadig bevare lidt sprødhed.
Nu er alle ingredienserne klar og lasagnen kan laves færdig.
Læg først et lag spidskål i bunden af et ovnfast fad, og herefter bechamelsauce.
Læg den let sprøde pancetta ovenpå og til sidst pastaplader, og så kan man ellers starte forfra.
Når man har lavet 3-4 lag, slutter man af med bechamelsauce og friskrevet pecorino.
Lasagnen skal have ca. 35-40 minutter på 200 gr. og ved servering drysses der med let ristede mandler, lidt ekstra citronskal og frisk basilikum.