Sæt ovnen på 200 °C.
Kom mandler i en minihakker og blend til groft mandelmel.
Bland mandelmel, hvedemel, bagepulver og sukker sammen i en røreskål.
Kom bananer, havremælk og kokosolie i en foodprocessor og blend til en lind creme. Hæld det i skålen med mel og vend det hele godt rundt.
Bland til sidst grofthakket mørk chokolade i.
Krøl et stykke bagepapir helt sammen og fold ud. Beklæd en lille rugbrødsform med papiret og hæld dejen i.
Sæt bananbrødet i ovnen og bag i ca. 50 minutter. Stik i brødet for at se, om det er bagt, der må ikke hænge rå dej ved, fugtige krummer er helt fint. Ellers bag brødet 5 minutter mere.
Mens brødet bages laves karamelsaucen.
Varm kokosfløde og sukker op i en dyb pande.
Rør majsstivelse ud i vand og hæld det i karamelsaucen.
Lad karamelsaucen simre i ca. 5 minutter, mens der jævnligt røres.
Tag det af varmen og lad saucen køle af. Karamelsaucen vil tykne ved afkøling.
Lad bananbrødet køle lidt af, før karamelsaucen hældes over. Gem den resterende karamelsauce i et patentglas i op til 1 uge.
www.juliekarla.dk