Jeg har lagt mærke til, at jeg har lagt mange morgenmadsindlæg op her på det sidste. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, udover at jeg elsker at gøre noget særligt ud af dagens første måltid. Denne her morgenmad opstod egentlig ret tilfældigt, da jeg ikke havde noget müsli i huset, som jeg kunne putte ovenpå min ymer. Derfor valgte jeg at riste lidt quinoa, som jeg før har puttet i min granola, og skære nogle forskellige tørrede frugter ud i små stykker. Det smagte skønt, og jeg elsker, når de små quinoa frø knaser inde i munden. Efterfølgende har jeg lavet den samme morgenmad igen, men tilføjet lidt revet citronskal og agavesirup, og det er virkelig et hit.
Ingredienser (2 pers.)
Ymer eller skyr
2-3 spsk. rød quinoa
Tørrede dadler
Tørrede abrikoser
Tørrede sultanas rosiner
Ekstra topping:
Revet citronskal
Agavesirup
Tilberedning
Skyl quinoaen grundigt, og si al vandet fra. Rist quinoaen på en tør pande, indtil de lige begynder at poppe en smule. Tag dem derefter af varmen, og lad dem køle af på en tallerken. Skær de tørrede frugter i små stykker, og pynt en skål yoghurt med quinoa, tørrede frugter, og gerne lidt revet citronskal og agavesirup.
2 kommentarer
kan man gøre det samme med sort quinoa?
Ja, det kan man godt : )